Terapidagbog til udskrivning

Den fungerer som hjemmeopgave mellem sessionerne, en tilgang, der understøttes på tværs af kognitiv adfærdsterapi, ACT og skematerapi. Kazantzis, Whittington og Dattilio (2010, Clinical Psychology: Science and Practice, 17(2)) metaanalyserede hjemmeopgaver i terapi og fandt, at udførte hjemmeopgaver forbedrede resultaterne. De strukturerede felter (situation, automatiske tanker, kognitiv omramning, mestringsstrategier) svarer til Becks daglige tankeskema fra kognitiv adfærdsterapi.

Under automatiske tanker skriver du ordret de tanker, der opstod i situationen — præcis som de dukkede op. Kognitiv omramning er det omstrukturerede, afbalancerede alternativ, der bygger på evidens. Det er Becks klassiske teknik med to kolonner (Beck, 'Cognitive Therapy and the Emotional Disorders', 1976). Afsnittet på 10 linjer giver plads til begge dele. Spring ikke den oprindelige tanke over — omramningen virker kun i kontrast til den.

Tag to til fire ugers notater med og fremhæv mønstre. I kognitiv adfærdsterapi er det almindeligt at gennemgå hjemmeopgaven i starten af sessionen, så dine notater giver sessionen konkret materiale at arbejde med. Markér notater, hvor omformuleringen føltes svær — det er sandsynligvis dér, terapiarbejdet samler sig. Forvent ikke, at terapeuten læser hvert notat; giv et resumé plus udvalgte detaljer.

De to indikatorer dækker de mest almindelige mål i terapi — symptomer på depression og angst — og svarer begrebsmæssigt til korte kliniske screeningsredskaber (PHQ-9 for depression, GAD-7 for angst). Når trackeren holdes minimal, bevares dagbogens hovedfunktion som refleksion, der bygger bro mellem sessionerne. Har du brug for flere dimensioner, kan du supplere med Dagbog for mental sundhed.

Nej. Den supplerer, men erstatter ikke psykoterapi, som er en klinisk behandling udført af uddannede, autoriserede fagfolk. Dagbogen er et værktøj til at forlænge terapiens virkning mellem sessionerne — fastholde det, der kom op, og øve teknikker som kognitiv omformulering — under vejledning af en autoriseret fagperson inden for mental sundhed.

Dagbogen har stadig værdi som selvhjælp, men vær opmærksom på dens grænser. Selvhjælpsudgaver af kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe, men forskningen finder dem som regel mindre effektive alene end med støtte fra en terapeut. Den kognitive omstrukturering kan bruges på egen hånd. Hvis du sidder fast i det samme indhold, eller hvis dit ubehag forværres, så kontakt en autoriseret behandler.

Så ærlig som muligt — hvis du kun skriver udvalgte ting, mindskes den terapeutiske værdi. Pennebaker (1997, Psychological Science, 8(3)) viste om ekspressiv skrivning, at udbyttet voksede med det følelsesmæssige engagement. Hvis du er bekymret for, at nogen læser med, så opbevar dagbogen sikkert, eller brug en privat kode. Dagbogsskrivning, der er tilrettet andre, undergraver den kognitive bearbejdning, der giver udbyttet. Et tempo, som terapeuten hjælper med at fastlægge, skaber som regel en balance mellem, hvor meget hjemmeopgaverne hjælper, og risikoen for at blive overvældet.

Sigt efter to til fire notater mellem ugentlige sessioner. Dagligt kan udmatte; sjældnere end ugentligt mister man fremdrift. Forskning i hjemmeopgaver i kognitiv adfærdsterapi forbinder både mængden og kvaliteten af arbejdet med bedre resultater, så nogle få gennemtænkte notater er som regel bedre end mange forhastede. Spørg din terapeut om en passende rytme.